England - søndag den 17. oktober 2010
Rosthwaite - Stonethwaite - Lining Crag - Helm Crag - Grasmere
Efter en god nats søvn, vågnede jeg ved 6-tiden. Så var der fred og ro til at stå op og pakke dagens rygsæk. Morgenmaden lod vente lidt på sig. Vi havde bestilt morgenmad kl. 8, men fik først maden serveret et kvarter senere. Det betød, at vi skulle rubbe neglene, for ifølge Jans plan, var der afgang med bussen mod Rosthwaite kl. 9:05. Vi nåede det lige ? blot for at konstatere, at bussen først kørte kl. 9:25. Så var der tid til at finde lidt frokost, men det var ikke så let, for de fleste forretninger var lukket. Det blev til en cola og lidt energibarer. Heldigvis havde vi også taget et par frugter med fra vores B&B, så vi skulle nok overleve.
I Rosthwaite skulle vi gå en af de ruter, som vi også gik i 2009. Først gik vi ud til en lille landsby Stonewaite. Det var godt nok en omvej, men Jan havde planer om at det skulle være en del af hans tur. Vi gik lidt omkring, for at finde en bro, så vi kunne komme tilbage til vores rute op gennem en dal. Det lykkedes og det var en fin omvej.
Tilbage i sporet og op gennem en dal, hvor der konstant var flot udsyn tilbage mod dalen og byen Rosthwaite. Sidst vi gik turen, kan jeg huske, at Jørn flere gange nævnte, at ?nu ville vi snart ramme muren?. Muren er en stejl stigning sidst i dalen. I dag havde vi ikke så meget bagage ? og vi havde garanteret ikke så mange pints i benene, som vi havde i 2009, så det var ikke nogen kæmpeudfordring, at nå op over muren. Det tog kun 12 minutter. På toppen af Lining Crag var der en fantastisk udsigt i det flotte vejr. Spillet mellem skyerne og solen gav nogle meget specielle mønstre over bjergene. Mens Jan gik i gang med sin folde-kort-øvelse ? denne gang tilsat en omgang blæsevejr, fotograferede jeg lystigt fra toppen.
Så var det videre op til toppen af det pas, vi skulle over, for at komme ned mod Grasmere. På toppen af passet, var der et større fladt plateau med meget moset underlag. Her var pænt vådt flere steder, så vi skulle lige kigge efter, hvor vi gik. Men det var dog mere tørt her, end jeg oplevede det i 2009. Fra plateauet skal man lige holde tungen lige i munden, for der er flere veje ned og vælger man den forkerte, havner man i en forkert by. I 2009 gik vi turen ned mod Grasmere via en rute, der gik jævn og roligt nedad mod byen. Det var en lang nedstigning uden de store problemer. Vi gjorde et stop på nogle klipper lidt nede fra toppen. Det viste sig at være samme sted, vi spiste frokost i 2009.
Jan ville gerne, at vi prøvede en alternativ rute ned til Grasmere. Turen skulle gå ud over Calf Crag, Gibsons Knott og Helm Crag (også kaldet the lamb and the lion på grund af nogle markante klippeformationer). Vi fandt ruten og begav os af sted. Det viste sig at være en hård tur, der trak tænderne ud på os. Der var flere toppe, som vi skulle bestige og efterhånden som vi nåede en top, dukkede der bare en ny op foran os.
Vi begyndte at blive bekymret for, om vi overhovedet kunne nå den sidste bus fra Grasmere til Keswick. Men vi nåede den sidste top, hvor der var et meget markant klippefremspring. Desværre var vejret ikke længere særlig godt. Vi havde ikke set solen siden frokost. Så det blev til at par billeder, inden vi skyndte os at pakke udstyret sammen, da regnen begyndte at melde sig. Det blev dog heldigvis kun en kort lille byge. Vejen ned mod Grasmere var forholdsvis let med kun et kortere område i bunden, hvor der var pænt stejl. Men vores knæ og ben var ved at være vant til mosten, så det gjorde os ikke noget.
Nede i bunden stødte vi på stien, som vi var gået i 2009 og resten af vejen ? ca. 2 km. ? ind mod byen var forholdsvis kendt. Vi nåede ind til byen en time før sidste bus kørte til Keswick, så der var tid til at få lidt aftensmad og en god øl. På pubben var der fodbold og entusiastiske gæster. Vi fandt et bord uden mulighed for at se tv. Vi var mere interesseret i, at få noget at spise og en god øl fra Hawkshead. PPubben bød på spaghetti Carbonara med hvidløgsbrød og lidt salat. Det smagte fortrinligt.
Da vi forlod pubben, var der mere konstant regn. Ikke meget men nok til, at det ville være irriterende at gå i. Bussen var en dobbeltdækker med varme på øverste etage. Desværre var det stort set mørkt, så der var ikke meget at se på. Men det gik bare derudad og vi var hurtigt tilbage i Keswick.
Her blev vi enige om, at frekventere en pub og få en øl. Også på pubben i Keswick, var der mange gæster. Forbavsende mange til en søndag aften. Så var det tilbage til værelset, hvor vores roomwhisky måtte lide en krank skæbne. Vi fik en stille hyggeaften, før vi listede i seng, stort set til normal tid.
